Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Idrætsbørnegården Skratmosen
Mobil menu

Traditioner

Idrætsbørnegården Skratmosens forskellige traditioner:

 

Tour De Skrat

Tour De Skrat

Siden Tour De France ramte Sønderborg i sommeren 2022, har vi i Skratmosen holdt vores egen cykelfest hver sommer. Her pynter vi huset i gult og iklæder os gule trøjer, som symbol for cykelfesten. Børnene får mulighed for, at tage deres egne cykler med i institutionen og vi vasker dem, pynter dem, cykler en hel masse og har en fest. 

Vi afslutter Tour De Skrat inden børn og voksne går på sommerferie, hvor vi laver cykelløb rundt om huset og afslutter med præmieoverrækkelse med medaljer og diplom.

 

Cirkus

Cirkus

Vores cirkustema byder b.la. på udviklingen af det enkelte barns bevægelsesglæde, selvopfattelse, sociale relationer og kulturelle udtryksformer. Hele huset har fokus på cirkus og alt ved dette tema indebærer og alle børnene er meget optagede heraf. B.la. øver ældstegruppen sig i en cirkusforestilling som afslutningsvis afholdes for deres forældre i forbindelse med deres afslutning i børnehaven. 

 

Idrætshøjsskolen

Idræsthøjsskolen

Vi har et samarbejde med Idrætshøjskolen Sønderborg, hvor vi hvert år lejer os ind på deres gymnastiksal, som alle grupper drager stor nytte af. Her er der mulighed for aktiviteter, hvor vi kan udvikle på børnene bevægelsesglæde et sted hvor der er plads til store kropslige udfoldelser.

 

Påske

Påske

Hvert år fejres påsken. Her holder vi en stor påskefrokost med børnene, hvor bordende pyntes og køkkenet arrangerer en stor smør-selv-buffet. Vi får også besøg af påskeharen som gemmer en masse æg legepladsen

 

Bedsteforældredag

bedsteforældre

Hver sommer afholder vi bedsteforældredag, hvor bedsteforældrene medbringer en blomst/plante som de sammen med børnene får plantet rundt omkring på legepladsen. Det er en fantastisk tradition og børnene elsker at holde deres blomster og vise dem frem.

 

Koloni

Koloni

Efter sommerferien drager ældstegruppen afsted på koloni. Her tilbringer de 3 dage (to nætter), sammen med personale fra huset I Dybbøl spejderhytte. 

 

Sommerfest

Sommerfest

Inden sommerferien holder vi vores årlige sommerfest, hvor hele huset summer af liv med børn, voksne og søskende. En tradition vi holder meget af. Her er der aktiviteter planlagt til både børn og voksne, bl.a. fodboldkamp med børn og forældre, flødebollekast osv.

 

Lanternefest

lanternefest

Hvert år i november afholder vi lanternefest. Forinden festen, har alle børn og voksne arbejdet aktivt med emnet omkring lanterner herunder lanternefremstilling, hørt historier om Morten Lygtemand og bagt sol-, måne-, og stjernesmåkager. Til lanternefesten inviterer børnene deres forældre og søskende med til lanternevandring i mørket, hvor vi synger vores lanternesang. Efter lanternevandringen kommer Morten Lygtemand måske på besøg og uddeler varm kakao og sol-, måne-, og stjernesmåkager. Herefter spiser vi pølse og brød inden børnenet tager med deres forældre hjem. 

 

Juletiden

jul

I december har vi fokus på jul og alt hvad det indebærer. Vi pynter vores juletræer, hænger lyskæder op og lytter/danser til julemusik. Vi har ligeledes juleværksteder med temaer som; julegaver, juleyoga, julebagning og jule krea. Der afholdes jule-tamtam for forældre og søskende, hvor vi julehygger og ser ældste-gruppen gå Lucia.